МАЙДАН - За вільну людину у вільній країні


Архіви Форумів Майдану

Закінчено веб-прект Майдану по Голоду.

11/16/2003 | Історичні Свідчення

Завершено першу фазу веб-проекту по Голоду 32-33 рр.

Сьогодні завершено переведення в електронний формат всіх інтерв"ю з очевидцями Голоду 32-33 років, що містяться в доповіді комісії конгресу США 1990 року. Електронна версія свідчень знаходиться на сайті:

http://holodomor.nashadoba.org

Збірка включає в себе більше 200 свідчень на 1700 сторінках. Інтерв"ю проводились в середині та кінці 80-х років, коли в Україні про дослідження такого масштабу годі було й думати. Це також був майже кінець доби, в яку ще існувала можливість спілкуватись з досить великою кількістю очевидців Голоду. Тому перед нами одна з найбільших колекцій подібних документів.

Робота по переведенню текстів в електронний формат проводилась різними людьми, кожен з яких зробив скільки зміг. Подякувати всім треба від імені чогось далеко більшого, ніж організаційна група проекту. Можливо це має бути подякою від імені українського народу, чи, принаймі, його східної частини. В більш земних масштабах, мені дуже приємно привітати всіх учасників, завдяки яким здійснився проект, що його ідея виникла кілька років тому.

"Дякую тобі Боже, що важке ти робиш непотрібним, а потрібне - неважким", - казав класик, але обробку матеріалів комісії було би дуже важко зробити одній особі, переважно через психологічні причини. Кожен з учасників - свій всесвіт - по різному прийшов до участі в цій справі. Зараз ми стали ближче, хоча життя і вносить свої корективи в ідеалістичний настрій перших спроб. Успіх проекту великою мірою завдячує існуванню "Майданy" і відповідної громади навколо нього. Безумовно це не лише технічна сторона справи, як-то підтримка виробничого процесу на форумі "Голодомор". Проект можна зарахувати до кількох найбільших досягнень Майдану на бібліотечному напрямку. Можливо цей досвід можна буде розповсюдити на іншу літературу по Голоду, яка виходить регулярно, але - майже завжди - неймовірно малим накладом.

Заохочую учасників роботи та читачів сайту висловити в цій гілці свої думки та відчуття з приводу проекту, його майбутнього і, можливо, думки про місце проекту в своєму житті. На Майдані вже багато разів обговорювалась потреба соціологічного чи антропологічного дослідження впливу Голоду на сучасних українців. А сучасність - то врешті єдине, що ми з вами маємо.

Відповіді

  • 2003.11.17 | sk

    Re: Закінчено веб-прект Майдану по Голоду.

    Вітаю всіх учасників проекту і також дякую всім від свого імені, особливо - його організаторові: за його мудрість,послідовність, віру та терпіння.
    ці свідчення потрібні нам всім. в ідеалі хотілося б, щоб їх прочитали всі "нині живущі" українці, і не тільки українці...
    особисто мені було тяжко читати найперші свідчення, свідомість відмовлялася сприймати те, що все це було можливим і мало місце, особливо коли зустрічалися свідчення людей, які жили в тій місцевості, де тепер живу я і мої рідні. і це лише свідчення тих небагатьох, хто мав щастя вижити і розказати...А скільки ж їх, чиїх і імен ніколи не дізнаємось, кого ніхто не рахував і не хоронив, і тих, хто не народився... Якби ми помовчали хвилину за кожного з них - скільки б довелося мовчати?
    молімось за їхні безвинні душі, пам'ятаймо про них.
    бо ж "Не питайся, по кому дзвонить цей колокол..."
  • 2003.11.17 | Navigator

    В Ізраїлі вивчення холокосту поставлено на державний рівень -

    тому за антисемітизм відкликають навіть німецького депутата Європарламента.
    А в Україні за антиукраїнізм призначають в уряд.
    Коли вчитися почнемо?
    І інших навчимо повазі до наших мертвих праведників?
    А то хохол - з ковбасою і в шароварах. Іншим не уявляють.
    згорнути/розгорнути гілку відповідей
    • 2003.11.17 | Анатолій

      Біблія про голодомор в Україні...

      Панове.
      Аналізуючи Біблію єврейського народу хочу звернути Вашу увагу на таке:
      Якою мораллю керувався Йосип (Буттяю 41, 47-51), коли збагатився на голодоморі у Єгипті, продаючи людям хліб, котрий задарма у них же відібрав.
      І от до чого я прийшов. Справа у тому, що історична наука не знає такого факту, як присутність євреїв у Єгипті і виведення їх звідтіля Мойсеєм. Ну а коли історична наука цього не знає, то повстає питання -а для чого це було написано? Мій висновок є дуже коротеньким. Це насправді програма поневолення народів і перш за все орійського. Чому я так думаю? спитаєте, а ось чому. Єгипет на геборейській МІЦРАЇМ. Дуже вже схоже на УКРАЇНУ. В усякому разі, якщо вважати Україну країною Господа Ра, то у назві Міцраїм, до якого євреї не мали жодного відношення, я вбачаю також цей мовний склад. Ну а далі вже все стає зрозумілим. Це є програма як Йосип Віссаріонович має створити голокост в Україні. Що він, вихованець християнської духовної семінарії і з честю виконав у 1933 році.
      От Вам і поезія, панове юдо-християни. Для Диявола справді винищити близько 10 млн. українського народу справді є поезією, а от для українців, то гадаю, є над чим задуматися.
      Хто ще щось може сказати з цього приводу. Чекаю, панове.
      З повагою, Анатолій
    • 2003.11.18 | Історичні Свідчення

      Re: В Ізраїлі може люди менше базікають і більше діють?

      Навігаторе, розумієте, крики і биття себе п"яткою в груди це класно, але всьому - своє місце. Тут малося на увазі поговорити конструктивно. Я не знаю, в чому Ваша конструктивна позиція відносно практичний дій, пов"язаних з річницею, чи взагалі з Голодом, але з того, що Ви написали, можна було зробити конхветку, якби Ви наприклад

      - розповіли докладно про систему вивчення Голокосту в Ізраїлі, якщо Ви її знаєте серйозно

      - дали пораду по вивченню цього досвіду в нас

      - з фактами розповіли про процедуру відкликання депутата, зокрема про ролю в цьому самої Німеччини (вона ж його врешті решт відкликала).

      А то без шароварів кожен хоче бути, а руками по клавіатурі стукати - багатьом облом.
      згорнути/розгорнути гілку відповідей
      • 2003.11.19 | Марко

        Записувати і документувати свідчення знайомих родичів

        Історичні Свідчення пише:
        > Тут малося на увазі поговорити конструктивно.

        Опублікувати як потрібно записувати і документувати свідчення, щоб вони вважались свідченнями з юридичної точки зору зробленими грамотно.

        Мені це й самому не зовсім зрозуміло.

        М.
  • 2003.11.18 | Марко

    Бібліографія публікацій іноземними мовами (тут є данською)

    Історичні Свідчення пише:
    > Заохочую учасників роботи та читачів сайту висловити в цій гілці свої думки та відчуття з приводу проекту, його майбутнього і, можливо, думки про місце проекту в своєму житті.

    Варто збирати тексти публікацій іноземними мовами про голодомор-геноцид 1932-1933 років для повнішої бібліографії.

    http://www.danskukrainsk.dk/artikler.htm

    Den store hungersn?d i Ukraine.
    Af Ivan Nester, formand for Dansk-Ukrainsk Selskab

    Af alle europ?iske nationer er ukrainerne dem, som har b?ret de st?rste ofre i det 20. ?rhundrede, fordi landet i kraft af sin placering og betydning blev det prim?re ?velsesterr?n for de totalit?re ideologier.

    Europ?isk historie har oplevet mange menneskeskabte katastrofer. Ingen af dem overg?r Den store Sult i Ukraine i ?rene 1932-33. Dette folkemord er en tragedie af ubegribelige dimensioner, som p? to ?r kostede et sted mellem 5 og 10 millioner b?nder livet. Den store Sult (p? ukrainsk: Holodomor) blev for ukrainerne hvad Holocaust er for j?derne og tyrkernes massakre er for armenierne. Men hvor disse tragedier er kendt og erindret i brede kredse over hele den vestlige verden, er der kun f? udenfor Ukraine og den ukrainske diaspora, der har h?rt om det ukrainske folks lidelser i ?rene 1932-33, selvom ogs? denne forbrydelse er ganske veldokumenteret bl.a. i Library of Congres i USA. Det kommende center for studier i folkemord, som skal etableres i K?benhavn i ?r, b?r som en del af sit arbejde udbrede kendskabet til det ukrainske folks Holocaust.

    Baggrunden for den kunstige sult i Ukraine i 1932-33 var, at Sovjetunionen med Stalin spidsen fra 1929 begyndte en tvangskollektivisering af landbruget. Det var et sp?rgsm?l om at kontrollere b?nderne, som endnu var den dominerende erhvervsgruppe ?konomisk og dermed var et potentielt politisk problem. Pga. den ukrainske bondes relativt lange tradition for selvst?ndigt landbrug i mods?tning til det i Rusland dominerende f?llesbrug blev det vanskeligere at lokke de ukrainske b?nder ind i kollektivbruget. Staten skulle imidlertid if?lge den kommunistiske doktrin have uindskr?nket adgang til produktionsresultatet, herunder h?sten, dels for at sikre eksport til Vesten, dels for at br?df?de bybefolkningen, som stod i spidsen for den industrialisering, man havde iv?rksat med den f?rste 5-?rs plan. Foruden at kn?kke den ukrainske selvejerbondes modstand mod kollektiviseringen af landbruget og bane vejen for en hurtig overgang til industrisamfundet, var det en for styret velkommen effekt, at kollektiviseringen og sulten tilintetgjorde grundlaget for ukrainsk national identitet - selvejerbonden.

    Historisk har de klassem?ssige skillelinjer i Ukraine fulgt de etniske. Da Ukraine var under Polen, udgjorde de ortodokse ukrainerne bondestanden, mens de katolske polakker var godsejere eller administratorer, og j?derne var k?bm?nd eller forpagtere af de polske godsejeres jord. Da Ukraine kom ind i Det russiske Imperium overtog russerne stort set polakkernes rolle som herrefolk og udbredte deres sprog og kultur til de ukrainske byer. Den etniske sammens?tning i Den ukrainske Sovjetrepublik i 1920erne var f?lgelig den, at landdistrikterne var ukrainske, mens byerne var overvejende russisk-talende. Derfor blev Stalins hungersn?d i Ukraine b?de en s?kaldt kommunistisk klassekamp og en etnisk udrensning. Forud for det havde Stalin udryddet den nationalt bevidste del af kirken og intelligentsiaen.

    Ingen af ofrene for Holodomor var skyldige som enkeltpersoner. Selvejerb?nderne var i regimets ?jne skyldige alene af den grund, at de if?lge den marxistisk-leninistisk ideologi tilh?rte en fjendtlig og anti-revolution?r klasse, nemlig den selvejende bonde. Talrige vidneberetninger og dokumenter fra de nu ?bnede arkiver godtg?r ikke desto mindre, at ogs? millioner af kollektivb?nder, som n?ede at blive omfattet af kommunistpartiets kollektiviseringskampagne fra 1929, d?de af sult.

    De f?rreste i et Vesten pr?get af verdenskrisen og nazismens fremmarch i Tyskland, ville tro p? at, Sovjetunionen kunne eksportere korn samtidigt med, at dets egen befolkning led sulted?den. Velmenende progressive “kulturradikale" personer i Vesten fik hermed et medansvar for, at de ufattelige lidelser, sovjetstaten p?f?rte sine egne borgere, forblev skjulte for den brede vestlige offentlighed. At kornafgr?der blev beslaglagt til fordel for byernes befolkning eller solgt til udlandet til geng?ld for moderne industriudstyr, samtidigt med at millioner d?de, men at byerne, de traditionelle centre for informationsstr?mmen, forblev velforsynede med korn. Det sidstn?vnte er ogs? en del af forklaringen p?, at regimet havde held med at skjule forbrydelsen for offentligheden udenfor Sovjetunionen.

    Man regner med, at en ukrainsk bondefamilie p? fem mennesker i slutningen af 1932 havde ca. 80 kg korn frem til n?ste h?st. Da kornet slap op og b?nderne ikke havde mere br?d tilbage, begyndte de at spise katte, hunde, rotter og blade. Nogle var s? fortvivlede af sult, at de greb til kannibalisme. 25.000 mennesker omkom dagligt, da sulten var p? sit h?jeste. Regimet fortsatte ub?nh?rligt med at beslagl?gge korn, uanset at tusindvis af landsbyer udd?de, og nogle af de mere modige ukrainske kommunister fors?gte at forklare centralmagten i Moskva, at ogs? kollektivb?nder d?de som fluer. Folk gik ud i marken og kom ikke hjem. N?ste dag blev de fundet d?de af deres kammerater, som var ude at lede efter dem, men heller ikke kom hjem... B?nderne fik besked p? ikke at spise foder, men gemme det til hestene, som skulle transportere de opsamlede lig. Det blev strafbart at samle korn til sig selv. Al fysisk modstand mod konfiskationerne af korn blev brutalt sl?et ned af v?bnede aktivister og sikkerhedspolitiet. De b?nder som ikke bar ydre tegn p? sult, blev straks mist?nkt for at gemme korn. Huse blev endevendt i et fors?g p? at finde skjult korn. If?lge ?jenvidner s? man i de ukrainske byer som Kiev, Kharkiv og Dnipropetrovsk folk, der l? d?de p? gaderne. Det var b?nder, der havde brugt deres sidste kr?fter p? at tage til byen i h?b om at finde noget br?d.

    Sandheden om Den store Sult i Ukraine var n?ppe blevet dokumenteret s? grundigt, som den er i USAs kongres, hvis ikke pr?sident Ronald Reagan lige f?r sit genvalg i 1984 havde im?dekommet et pres fra den ukrainske diaspora og noget mod sin vilje underskrevet en lov om neds?ttelsen af et udvalg, som skulle unders?ge Den store Sult i Ukraine og dens f?lger. Udvalget bestod af 5 amerikanske senatorer og kongresmedlemmer og 5 repr?sentanter for den ukrainske diaspora i Nordamerika. Dr. James E. Mace blev formand og dr. Olha Samiylenko hans assistent. Senatorer og kongresmedlemmer som Mica, Dekacini, Brumfield, Hertel og Florio var drivkraften bag komiteens arbejde. Udvalget gennemf?rte i l?bet af tre ?r en grundig unders?gelse af alle tilg?ngelige dokumenter og afh?rte under ed 321 vidner og overlevede ofre for Den store Sult i Ukraine. Udvalgets arbejde er nedskrevet i tre bind samt et fjerde resumebind, som alle findes i Library of Congres i USA. Udvalget n?ede efter de tre ?rs arbejde til f?lgende konklusioner:

    1) Unders?gelserne leverede urokkelige beviser for sovjetmagtens tvangskonfiskation af korn fra b?nderne samtidigt med, at man gennem trusler og terror gennemf?rte tvangskollektiviseringen i Ukraine.

    2) Moskvas officielle version, at det var kulakkernes (selvejerb?ndernes) sabotage, der var skyld i sulten i de ukrainske landsbyer, var et falsum.

    3) USAs regering havde detaljerede oplysninger om sulten i Ukraine, men foretog sig intet for at forhindre katastrofen. Tv?rtimod genoprettede det kapitalistiske USA de diplomatiske forbindelser med det kommunistiske Sovjetunionen i 1933.

    4) En del af den amerikanske presse samarbejdede med den sovjetiske regering i at ben?gte, at der var sult i Ukraine. Hovedpersonen i disse dementier var New York Times’ korrespondent Walter Duranti, som i 1932 s?gar modtog den eftertragtede Pulitzer-pris for sine reportager fra Sovjetunionen. Ikke uinteressant i denne sammenh?ng er, at Duranti i private samtaler indr?mmede, at op mod 10 millioner kunne v?re d?de af Den store Sult.

    5) Efter videnskabelige beregninger foretaget af forskningsinstitutter i USA er man n?et frem til at 7-8 millioner ukrainere sultede ihjel under Den store Sult. (Antallet af ofre bliver endnu st?rre, hvis man medtager de etniske ukrainere, som dengang levede i Den russiske F?derations sydlige regioner).

    Kongressens omfattende unders?gelser udkom p? den amerikanske regerings forlag i 1990 "Commision on the Ukrainian Famine. Oral history project of the Commission on the Ukraine Famine", James E. Mace and Leonid Heretz, eds. (Washington, D.C.: Supt. of Docs, U.S. G.P.O., 1990). Kommissionens videnskabelige konsulent, James E. Mace, havde i 1983 udgivet bogen "Communism and the dilemma of national liberation: national Communism in Sovjet Ukraine, 1918-1933". Samme ?r udkom den rystende dokumentarfilm “Harvest of Despair". I 1986 havde den britiske historiker R. Conquest samlet nok materiale til en indg?ende analyse af Den store Sult i bogen "The Harvest of Sorrow: Soviet Collectivization and the Terror -- Famine" i samarbejde med Canadian Institute of Ukrainian Studies. Samme ?r nedsattes en international advokatkommission sponsoreret af World Congress og Free Ukrainians. Den n?ede frem til den konklusion, at Den store Sult i Ukraine i 1932-33 var et folkemord (genocide). Kommissionens unders?gelser findes i "International Commission of Inquiry into the 1932-1933 Famine in Ukraine. Final report", [Jacob W.F. Sundberg, President], 1990. I samme periode blev emnet belyst p? grundlag af ?bnede arkiver i hhv. det tyske og det britiske udenrigsministerium. Foruden de n?vnte v?rker findes der mange andre beretninger om Den store Sult, overvejende leveret af repr?sentanter for den ukrainske diaspora i Vesteuropa og Nordamerika eller flygtede sovjetukrainere. Det seneste opsamlingsv?rk udkom i 1998: “The socio-political background of the famine genocide in Ukraine 1932-33" i USA. Bogens forfatter, I. Samiylenko, en amerikaner af ukrainsk afstamning, som var medlem af Kongressens unders?gelsesudvalg i 1980erne.

    P? trods af ben?gtelsen fra Sovjetunionens side kom beretninger om folkemordet langsomt ud, og i l?bet af Den kolde Krig i 50erne og 60erne dukkede de f?rste monografier baseret p? ?jenvidneskildringer og rapporter fra de vestlige ambassader i Moskva om sulted?den i 1932-33 op i Nordamerika. I Sovjetunionen blev det frem til slutningen af 1980erne n?gtet, at der overhovedet havde v?ret politisk betingede problemer med h?sten i 1932-33. Men da Gorbatjovs “glasnost" endelig havde sl?et igennem omkring 1988-89, begyndte der at komme mange beretninger om Den store Sult. De havde en stor videnskabelig v?rdi, fordi deres kilder var hemmelige arkiver eller vidner, der havde set eller overlevet 1932-33.

    Is?r i de f?rste ?r efter uafh?ngigheden i 1991 udkom der hundreder af arkivdokumenter og ?jnevidneberetninger i Ukraine, der godtgjorde, at Den store Sult ikke var en myte, der skulle danne rammen om en ung statsdannelse, men et stedfundet folkemord, der ikke alene kunne sidestilles med, men overgik andre folkemord i det 20. ?rhundrede. Den f?rste officielle ukrainske bog om Den store Sult “1933-Sult" udkom i 1991 i et oplag p? 30.000 eksemplarer. Bogen baseredes bl.a. p? interviews med 1000 overlevede vidner til Den store Sult fra hele Ukraine. Afsl?ringerne af folkemordet f?rte bl.a. til en spillefilm “Sult-33", som blev vist f?rste gang i ukrainsk fjernsyn en uge f?r den historiske folkeafstemning den 1. december 1991, der resulterede i Ukraines uafh?ngighed og Sovjetunionens opl?sning den 25. december 1991.

    Efter den f?rste eufori har de voksende ?konomiske problemer i Ukraine i l?bet af 1990erne skubbet arbejdet med at bevare, bef?ste og udbrede kendskabet til folkemordet i 1932-33 i baggrunden. Bl.a. i en erkendelse af, at erindringen om Den store Sult er en vigtig del af den ukrainske nations kollektive bevidsthed, nedsatte man i 1996 et udvalg til unders?gelse af Den store Sult med henblik p? at indklage folkemordet for Den internationale Domstol. Men udvalget havnede desv?rre i den ubehagelige situation, at det simpelthen manglede bevillinger fra staten til at videref?re sit arbejde. Ukraines statsbudget er skrumpet s? meget, at det nu kun udg?r 1/6 af det danske, selvom Ukraine har 5 gange s? mange indbyggere.

    I dagens Ukraine er der ikke konsensus om, hvorvidt man overhovedet skal mindes ofrene for folkemordet 1932-33. Det ses bl.a. i det officielle v?rk “All about Ukraine" fra 1997, hvor alle kontroversielle afsnit er koordineret med Den ?verste Rada (parlamentet). I afsnittet om Holodomor st?r der, at hungersn?den indenfor Sovjetukraine kostede op til 3,5 millioner ukrainere livet.

    Denne uenighed afspejler det grundliggende social-etniske skisma i landet. I den russisktalende ?stlige og mest industrialiserede del af Ukraine h?vder man, at Den store Hungersn?d ikke var et bevidst folkemord, og at deres politiske modstandere overdriver antallet af d?de. Den manglende konsensus om landets fortid og fremtid g?r den i forvejen vanskelige omstillingsproces fra plan?konomi til markeds?konomi endnu vanskeligere. Den selvst?ndige mentalitet, som b?nderne var pr?get af f?r kollektiviseringen, er vanskelig at genskabe nu.

    N?r Ukraine ikke er g?et Hvideruslands vej skyldes, at der er en balance mellem den “nationalistiske" og “kommunistiske" fl?j i Ukraine, og at statsapparatet trods alt har n?et at smage uafh?ngighedens s?dme - det er mere prestigefyldt at v?re repr?sentant for en suver?n stat end for en delrepublik. Desuden er den ukrainske elite bange for at destabilisere situationen og fremkalde en NATO-invasion, hvorefter de ville risikere at skulle forlade de magtbastioner, som de ellers har siddet trygt p? lige siden sovjettiden. En USA-ledet NATO-invasion af Ukraine ville nemlig kunne komme p? tale, hvis der kom et udpr?get prorussisk styre til magten i Kyiv. Der ville opst? etniske og sociale uroligheder i landets vestlige del og i Kyiv, hvilket ville give NATO et p?skud til at sige, at de nye medlemslandes sikkerhed var truet p? afg?rende vis. Derfor vil den ukrainske ledelse gerne v?re medlemmer af EU og NATO; men p? sine egne betingelser.

    B?de EU og USA menes imidlertid at v?re mere eller mindre interesseret i at f? udskiftet den nuv?rende ledelse med Leonid Kutjma i spidsen hurtigst muligt, fordi man i Vesten frygter, at den korruption og nepotisme, som har blomstret b?de under Kutjma og hans forg?nger Kravtjuk, vil f?re landet t?ttere p? Rusland. Grunden til, at man ikke har tilstr?kkelig meget tillid til Kutjma i Vesten er vel til syvende og sidst, at man ser ham som en gammel sovjetisk "apparatjik" for hvem Ukraines selvst?ndighed og tiln?rmelsen til Vesten f?rst og fremmest er smukke fraser, der har sikret ham og hans n?rmeste omgivelser en milliardformue, politisk immunitet og uindskr?nket magt. Derfor har Vesten mere fidus til den nationalliberale politiker og tidligere nationalbankdirekt?r Viktor Jusjtjenko som pr?sident. Jusjtjenko menes ikke at v?re korrupt, har en amerikansk kone og virker sympatisk og trov?rdig.

    Den ukrainske ledelse ser dog ud til at have undg?et en s?dan udvikling indtil videre. Efter parlamentsvalget i marts 2002, som resulterede i en sejr til Viktor Jusjtjenko og hans nationalliberale blok "Vores Ukraine", har situationen i Ukraine i forhold til erindringen om Den store Hungersn?d ?ndret sig p? afg?rende vis. I maj 2003 anerkendte et sn?vert flertal i parlamentet for f?rste gang nogensinde, at der havde v?ret tale om et folkemord mod den ukrainske nation og en terroristisk handling beg?et af det totalit?re Stalin-regime. Det er virkelig en revolution?r udvikling set i lyset af, at selv samme land (og selv samme personer) igennem ?rtier havde ben?gtet, at hungersn?den var kunstigt skabt. Ukraines parlament har fremsat en anmodning overfor FN med henblik p? at f? begivenhederne i 1932-33 anerkendt som folkemord (genocide). Flere landes parlamenter har i l?bet af 2003 tiltr?dt det ukrainske parlaments anmodning om en ford?mmende udtalelse om hungersn?den i 1932-33.



    L?s mere om hungersn?den online her:

    Bibliography on the Ukrainian Famine

    Ammende, Ewald, "Human life in Russia, (Cleveland: J.T. Zubal, 1984),Reprint, Originally published: London, England: Allen & Unwin, 1936.

    "The Black Deeds of the Kremlin: a white book", S.O. Pidhainy, Editor-In-Chief, (Toronto: Ukrainian Association of Victims of Russian-Communist Terror, 1953), (Vol. 1 Book of testimonies. Vol. 2. The Great Famine in Ukraine in 1932-1933).

    Conquest, Robert, "The Harvest of Sorrow: Soviet Collectivization and the Terror -- Famine", (Edmonton: The University of Alberta Press in Association with the Canadian Institute of Ukrainian Studies, 1986).

    Davies, R.W., "The Socialist offensive: the collectivization of Soviet agrilculture, 1929-1930", (London: Macmillan, 1980).

    "Der ukrainische Hunger-Holocaust: Stalins verschwiegener Volkermond 1932/33 an 7 Millionen ukrainischen Bauern im Spiegel geheimgehaltener Akten des deutschen Auswartigen Amtes", (Sonnebuhl: H. Wild, 1988), By Dmytro Zlepko. [eine Dokumentation, herausgegeben und eingeleitet von Dmytro Zlepko].

    Dolot, Miron, "Execution by Hunger: The Hidden Holocaust, a survivor's account of the Famine of 1932-1933 in Ukraine", (New York City: W.W. Norton & Company Inc., 1985).

    Dolot, Miron, "Who killed them and why?: in remembrance of those killed in the Famine of 1932-1933 in Ukraine", (Cambridge, Mass: Harvard University, Ukrainian Studies Fund, 1984).

    Dushnyk, Walter, "50 years ago: the famine holocaust in Ukraine", (New York: Toronto: World Congress of Free Ukrainians, 1983).

    "Famine in the Soviet Ukraine 1932-1933: a memorial exhibition", Widener Library, Harvard University, prepared by Oksana Procyk, Leonid Heretz, James E. Mace. -- (Cambridge, Mass: Harvard College Library, distributed by Harvard University Press, 1986).

    "Famine in Ukraine 1932-33", edited by Roman Serbyn and Bohdan Krawchenko, -- (Edmonton: Canadian Institute of Ukrainian Studies, 1986). [Selected papers from a conference held at the Universite du Quebec a Montreal in 1983).

    "The Great Famine in Ukraine: the unknown holocaust: in solemn observance of the Ukrainian famine of 1932-1933", (Compiled and edited by the editors of the Ukrainian Weekly [Roma Hadzewycz, George B. Zarycky, Martha Kolomayets] Jersey City, N.J.: Ukrainian National Association, 1983).

    Gregorovich, Andrew, "Black Famine in Ukraine 1932-33: A Struggle for Existence", FORUM: A Ukrainian Review, No. 24, (Scranton: Ukrainian Workingmen's Association, 1974).

    Halii, Mykola, "Organized famine in Ukraine, 1932-1933", (Chicago: Ukrainian Research and Information Institute, 1963).

    "Holod na Ukraini, 1932-1933: vybrani statti", uporiadkuvala Nadiia Karatnyts'ka, (New York: Suchasnist', 1985).

    Hlushanytsia, Pavlo, "Tretia svitova viina Pavla Hlushanytsi == The third world war of Pavlo Hlushanytsia, translated by Vera Moroz, (Toronto: Anabasis Magazine, 1986). [Bilingual edition in Ukrainian and English].

    "Holod 1932-33 rokiv na Ukraini: ochyma istorykiv, movoij dokumentiv", (Kyiv: Vydavnytstvo politychnoyi literatury Ukrainy, 1990).

    Hryshko, Vasyl, "Ukrains'kyi 'Holokast', 1933", (New York: DOBRUS; Toronto: SUZHERO, 1978).

    Hryshko, Vasyl, "The Ukrainian Holocaust of 1933", Edited and translated by Marco Carynnyk, (Toronto: Bahrianyi Foundation, SUZHERO, DOBRUS, 1983).

    "International Commission of Inquiry into the 1932-33 Famine in Ukraine, Proceedings [transcript]", May 23-27, 1988, Brussels, Belgium, [Jakob W.F. Sundberg, President; Legal Counsel, World Congress of Free Ukrainians: John Sopinka, Alexandra Chyczij; Legal Council for the Commission, Ian A. Hunter, 1988.

    "International Commission of Inquiry into the 1932-33 Famine in Ukraine. Proceedings [transcript]", October 21 - November 5, 1988, New York City, [Jakob W.F. Sundberg, President; Counsel for the Petitioner, William Liber; General Counsel, Ian A. Hunter], 1988.

    "International Commission of Inquiry into the 1932-1933 Famine in Ukraine. Final report", [Jacob W.F. Sundberg, President], 1990. [Proceedings of the International Commission of Inquiry and its Final report are in typescript, contained in 6 vols. Copies available from the World Congress of Free Ukrainians, Toronto].

    Kalynyk, Oleksa, "Communism, the enemy of mankind: documents about the methods and practise of Russian Bolshevik occupation in Ukraine", (London, England: The Ukrainian Youth Association in Great Britain, 1955).

    Klady, Leonard, "Famine Film "Harvest of Despair"", FORUM: A Ukrainian Review, No. 61, Spring 1985, (Scranton: Ukrainian Fraternal Association, 1985).

    "Kolektyvizatsia i Holod na Ukraini 1929-1933: Zbirnyk documentiv i materialiv", Z.M. Mychailycenko, E.P. Shatalina, eds., (Kyiv: Naukova Dumka, 1992).

    Kostiuk, Hryhory, "Stalinist rule in Ukraine: a study of the decade of mass terror, 1929-1939", (Munich: Institut zur Erforschung der UdSSSR, 1960).

    Kovalenko, L.B. & Maniak, B.A., eds., "Holod 33: Narodna knyha-memorial", (Kyiv: Radians'kyj pys'mennyk, 1991).

    Krawchenko, Bohdan, "Social change and national consciouness in twentieth-century Ukraine", (Basingstoke: Macmillan in association with St. Anthony's College, Oxford, 1985).

    "Lettere da Kharkov: la carestia in Ucraina e nel Caucaso del Nord nei rapporti dei diplomatici italiani, 1932-33", a cura di Andrea Graziosi, (Torino: Einaudi, 1991).

    Mace, James E., "Communism and the dilemma of national liberation: national communism in Soviet Ukraine, 1918-1933", (Cambridge, Mass.: Distributed by Harvard University Press for the Ukrainian Research Institute andthe Ukrainian Academy of Arts and Sciences in the U.S., 1983).

    Makohon, P., "Svidok: Spohady pro 33-ho", (Toronto: Anabasis Magazine, 1983).

    Martchenko, Borys, "La famine-genocide en Ukraine: 1932-1933", (Paris: Publications de l'Est europeen, 1983).

    Marunchak, Mykhailo H., "Natsiia v botot'bi za svoie isnuvannia: 1932 i 1933 v Ukraini i diiaspori, (Winnipeg: Nakl. Ukrains'koi vil'noi akademii nauk v Kanadi, 1985).

    "Memorial", compiled by Lubomyr Y. Luciuk and Alexandra Chyczij; translated into English by Marco Carynnyk, (Toronto: Published by Kashtan Press for Canadian Friends of "Memorial", 1989). [Bilingual edition in Ukrainian and English. this is a selection of resolutions, aims and objectives, and other documents, pertaining to the activities of the "memorial" Society in Ukraine].

    Mishchenko, Oleksandr, "Bezkrovna viina: knyha svidchen'", (Kyiv: Molod', 1991).

    Oleksiw, Stephen, "The agony of a nation: the great man-made famine in Ukraine, 1932-1933", (London: The National Committee to Commemorate the 50th Anniversary of the Artificial Famine in Ukraine, 1932-1933, 1983).

    "Pavel P. Postyshev, envoy of Moscow in Ukraine 1933-1934", [selected newspaper articles, documents, and sections in books], (Toronto: World Congress of Free Ukrainians, Secretariat, [1988]), (The 1932-33 Famine in Ukraine research documentation.

    Pidnayny, Alexandra, "A bibliography of the great famine in Ukraine, 1932-1933", (Toronto: New Review Books, 1975).

    Pravoberezhnyi, Fedir, "8,000,000: 1933-i rik na Ukraini", (Winnipeg: Kultura i osvita, 1951).

    Senyshyn, Halyna, "Bibliohrafia holody v Ukraini 1932-1933", (Ottawa: Montreal: UMMAN, 1983).

    Solovei, Dmytro, "The Golgotha of Ukraine: eye-witness accounts of the famine in Ukraine", compiled by Dmytro Soloviy, (New York: Ukrainian Congress Committee of America, 1953).

    Stradnyk, Petro, "Pravda pro soviets'ku vladu v Ukraini", (New York: N. Chyhyryns'kyi, 1972).

    Taylor, S.J., "Stalin's apologist: Walter Duranty, the New York Time's man in Moscow", (New York: Oxford University Press, 1990).

    "The Foreign Office and the famine: British documents on Ukraine and the great famine of 1932-1933", edited by Marco Carynnyk, Lubomyr Y. Luciuk and Bohdan Kor.

    "The man-made famine in Ukraine", -- (Washington D.C.: American Enterprise Institute for Public Policy Research, 1984). [Seminar. Participants: Robert Conquest, Dana Dalrymple, James Mace, Michael Nowak].

    United States, "Commission on the Ukraine Famine. Investigation of the Ukrainian Famine, 1932-1933: report to Congress / Commission on the Ukraine Famine", [Daniel E. Mica, Chairman; James E. Mace, Staff Director]. -- (Washington D.C.: U.S. G.P.O.: For sale by the Supt. of Docs, U.S. G.P.O., 1988), (Dhipping list: 88-521-P).

    United States, "Commision on the Ukrainian Famine. Oral history project of the Commission on the Ukraine Famine", James E. Mace and Leonid Heretz, eds. (Washington, D.C.: Supt. of Docs, U.S. G.P.O., 1990).

    "Velykyi holod v Ukraini, 1932-33: zbirnyk svidchen', spohadiv, dopovidiv ta stattiv, vyholoshenykh ta drukovanykh v 1983 rotsi na vidznachennia 50-littia holodu v Ukraini -- The Great Famine in Ukraine 1932-1933: a collection of memoirs, speeches amd essays prepared in 1983 in commemoration of the 50th anniversary of the Famine in Ukraine during 1932-33", [Publication Committee members: V. Rudenko, T. Khokhitva, P. Makohon, F. Podopryhora], (Toronto: Ukrains'ke Pravoslavne Bratstvo Sv. Volodymyra, 1988), [Billingual edition in Ukrainian and English].

    Verbyts'kyi, M., "Naibil'shyi zlochyn Kremlia: zaplianovanyi shtuchnyi holod v Ukraini 1932-1933 rokiv", (London, England: DOBRUS, 1952).

    Voropai, Oleksa, "V deviatim kruzi", (London, England: Sum, 1953).

    Voropai, Oleksa, " The Ninth Circle: In Commemoration of the Victims of the Famine of 1933", Olexa Woropay; edited with an introduction by James E. Mace, (Cambridge, Mass.: Harvard University, Ukrainian Studies Fund, 1983).
    згорнути/розгорнути гілку відповідей
    • 2003.11.18 | Майдан-ІНФОРМ

      Прохання

      Розкручуйте форум "Голодомор" замість постити все тут. Подавайте анонси і лінки на нові теми з відповідного форуму, підсумки дискусій, заохочуйте небайдужих до участі в дискусіях.

      На цьому форумі ця тема викликає одноманітні і багато разів відтвоювані флейми, в які, нажаль, втягуються люди, що роками виставляють один одному однакові претензії. На тематичних форумах із цим легше розібратися.
      згорнути/розгорнути гілку відповідей
      • 2003.11.18 | Історичні Свідчення

        Re: Гаразд +

        Перенесіть тоді, будь ласка, цю гілку у вже існуючу гілку про проект на "Голодоморі". Добре?
        згорнути/розгорнути гілку відповідей
        • 2003.11.18 | Майдан-ІНФОРМ

          Добре

          Раніше переніс іншу тему про вшанування у Львові.
      • 2003.11.18 | Марко

        Добре, повідомлення заходів в Києві вартували бути на головній



Copyleft (C) maidan.org.ua - 2000-2024. Цей сайт підтримує Громадська організація Інформаційний центр "Майдан Моніторинг".